Sider

onsdag den 1. august 2012

Jordbærtærte med veninderne


Selvom vejret for øjeblikket viser sig fra sin mindre gode sommerside, betyder det ikke, at vi lader os forhindre i at lave en masse dejlige sommerkreationer.
For mig, Maria, var der nemlig planlagt en bageeftermiddag med mine dejlige veninder Daniell og Natalia for at lave jordbærtærte. En god sommerklassiker!
Efter at have undersøgt inventaret for mulige ingredienser fik vi skrevet en lille indkøbsseddel, og gik straks ned og handlede, da lysten til jordbærtærte var tiltagende for alles vedkommende.

Det eneste vi faktisk havde i hjemmet var mel... Så handles skulle der i hvert fald!
 
Vi valgte at lave jordbærtærten med en mazerinbund, vanillecreme og selvfølgelig danske jordbær på toppen. Man kunne også vælge at lave en mørdejsbund, men vi var mere til den fuldendte marcipanoplevelse denne gang. En lille marcipangris har man vel lov til at være en gang i mellem.

 Opskriften på mazerinbunden:
140 gram marcipan
140 gram sukker
140 gram smør
4 æg
50 gram mel
Marcipan, sukker og smør røres til en samlet masse.
Æggene tilsættes et ad gangen, og melet røres i efterfølgende.
Mazerinmassen hældes i en smurt tærteform - vi bruge en tærteform på 20 cm og lavede små jordbærtærter i cupcakesforme for resten af dejen, så en tærteform på 25 cm er nok passende til denne portion.
Tærtebunden bages ved 185 grader i ca. 15 min eller til den er tilpas gyldenbrun i overfladen.

Den bagte mazerinbund var klar til at blive beklædt med mørk chokolade.

Mens tærten var i ovnen lavede vi vanillecremen.

Vanillecreme med ekstra vanille:
4 dl mælk
3 æggeblommer
40 gram sukker
30 gram mel
1 vanillestang
Pisk æg og sukker i en skål og tilsæt mel.
Flæk vanillestangen, skrab vanillemassen ud.
Varm mælken op med vanillemassen og stangen, og hæld herefter vanillemælken ned i skålen med æg og sukker. Pisk dette let sammen og hæld massen tilbage i gryden, og varm cremen igennem til den bliver jævn og tilpas tyk.
Den færdige creme sættes på køl.

Da både cremen og den chokoladeovertrukne mazerinbund var afkølede, blev vanillecremen og de smukke jordbær påført og voila - en færdig jordbærtærte var klar til at blive spist!



Vi var så heldige, at solen havde sneget sig frem, mens vi fik fremtryllet vores jordbærtærte, så vi greb muligheden og satte os ud i solen og spiste tærten med en god kop grøn the.
Så helt væk er sommeren nu ikke, må jeg lige sige!
- Maria.

5 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kristine:)
      Ja, det var rigtig dejligt at få smagen af sommer igen:)
      Jeg kom vist til at slette din kommentar i al forvirring, da vi er forholsvis nye på blogområdet...
      Du må endelig ikke tro, at din søde kommentar ikke måtte komme på bloggen.

      Slet
    2. haha, pyt skidt Maria ;) Det er hvad der kan ske ;) Håber I finder jer til rette her i blogland :)

      Slet
  2. Uhm, den ser godt nok god ud - jeg er helt tosset med jordbærtærte, og der er nu intet, der slår en hjemmelavet af slagsen!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hørt! Hjemmebag er næsten altid en sikker vinder:)
      Især jordbærtærte fordi man selv kan bestemme mængden af de skønne jordbær, der skal på;) - Og der må man gerne være ekstra gavmild!

      Slet